En lille yndighed

Den fyldte blodurt, Sanguinaria candensis, synes jeg er så fin og yndig. Jeg har den med fra min tidligere have, hvor den stod i mit skovbed. Her har den foreløbig fået plads i et af højbedene, hvor den trives og breder sig fint ind mellem jordbærerne. Jeg må vist hellere få fundet en mere blivende plads til den.

Desværre er det en kort fornøjelse og pludselig en dag ligger alle de fine hvide kronblade på jorden og man må se frem til igen at nyde den lille yndighed til næste år.