Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

tirsdag den 17. september 2013

Så skal der lægges løg

 
Sidste år blev jeg snydt af vejret i forhold til at lægge løg. Først regnede det hele tiden og haven stod praktisk talt under vand. Derefter gik vi lige over i frost, så jeg ikke kunne komme i jorden. Derfor fik jeg ikke lagt mine dyrt indkøbte løg sidste år.
 
DET SKAL IKKE SKE I ÅR.
 
Derfor har jeg planer om at lægge løg i den kommende weekend, uanset hvad vejrguderne siger.
 
De lyserøde Allium købte jeg på en planteskole ved Flensburg, som vi besøgte på vej til IGS Hamburg.
 

På IGS Hamburg var der den dejligste stand med de skønneste løg. Jeg havde svært ved at vælge, da der var så mange smukke løgplanter. Men vælge må man, når man ikke har uanede midler til sin rådighed.

Det blev bl.a. til disse smukke tulipaner "Flaming Flag". De er hvide med violette chanceringer. De skal i det violette bed, som jo netop er vokset i størrelse, så der er god plads.


Så købte jeg disse fantastiske lyserøde papegøjetulipaner "Rai", med grønt på. De skal i tøsebedet.


Og så gik jeg "amok" i løsvægtsløg. Det blev til 2 stk. sorte Persica (kejserkroner), 3 stk. Allium "His Exelence", 8 stk. Allium "Purple Rain" og 2 stk. Allium "Globemaster".


Jeg ved ikke hvad det er med løg, men jeg synes simpelthen de er lækre at røre ved, og det med at gå og samle sammen i en kurv er da bare lykken. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke gik mere amok.

Nu glæder jeg mig til at få dem i jorden og til at se resultatet til foråret.

5 kommentarer:

  1. Det skal nok blive godt med alle dine løg, jeg kan godt forstå, du vil sørge for at få dem lagt i god tid i år, man ved aldrig hvornår frosten kommer.

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe
    Fine løg du har fået fingerene i, især de lyserøde allium er skønne.
    Jeg har lige tjekket på DMI og det ser ud til at der snart er tørvejrdage på vej, og så skal der lægges løg og plantes m m ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, at DMI også forstår vigtigheden af tørvejr, så vi kan få lagt vores løg. Håber det holder til weekenden.

      Slet
  3. Hej Dorthe.Ja! det gælder om at få alle løgene lagt lige nu inden vejret bliver for koldt og vådt.Dejlige løg du viser .......det bliver spændende at se dem til foråret.Har selv lige lagt 50 hvide og rosa tulipaner i mit nye bed.Lidt liljer er der også sat.
    Købte også nogle allium i London i sommer......men ved ikke lige hvor de skal stå.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med de hvide og rosa tulipaner du har fået lagt. Det bliver smukt til foråret. Da jeg var på besøg i Tante Grøns have opfordrede Claus Dalby til at vi skulle lægge 100 tulipanløg i haven hvert år. Så du er da godt på vej. Hilsen Dorthe

      Slet