Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

onsdag den 31. juli 2013

Dagliljer

Midt i al elendigheden, er der dog også lyspunkter i min have og det er dagliljerne, som blomstrer så fint lige nu. Jeg har desværre ikke styr på navnene, men her får I lige en serie billeder af de dagliljer, der er i blomst:







tirsdag den 30. juli 2013

Sort

Da jeg kom hjem fra min udflugt igår, var min arbejdsomme mand sørme gået igang med at male stakit. Det har der været truet til mange gange, men  sådan noget gør som bekendt ikke sig selv.

Det blev da flot. Så kan det måske flytte fokus lidt fra den afsvedne græsplæne.
 

mandag den 29. juli 2013

Rosenudstilling

Igår var jeg til Rosenudstilling hos Hviids Planteskole i Bjerringbro.

Det var en overvældende oplevelse. Aldrig har jeg set sådan en overflod af roser i samtlige farve- og duftnuancer. Alle så struttende af sundhed, at det simpelthen var fantastisk.




Hviids Planteskole er en en gros planteskole, som sælger roser til planteskolerne. Derfor er det heller ikke normalt muligt for private at handle der. Endvidere har Aase Hviid sin butik med blomster, dekorationer og pynt til hus og have. Og endelig har Ole og Aase Hviid en meget stor privathave med mange kreative indslag og selvfølgelig en masse roser.

Udendørs kunne man nyde de mange roser i planteskolen og så var der udstilling fra flere planteskoler, som virkelig havde gjort noget ud af deres udstillinger. Det var utrolig flot og inspirerende.



Indendørs var der lavet en stor udstilling med rosendekorationer. Det var et imponerende syn og jeg fik at vide, at der var brugt 500.000 afskårne roser til dekorationerne. Jeg var måløs over volumen og kreativiteten.

Der var lavet forskellige opstillinger, hvor udgangspunktet var H.C. Andersens eventyr. En virkelig kreativ fortolkning, må jeg sige. Der ud over var der også opstillinger med andre temaer. Håber disse billeder, taget med min Iphone, giver et lille indtryk af herlighederne.
 




Hvad man ikke kan se på billedet er, at bordet svæver, det er hængt op i loftet. Elegant.










 
Der var skilte med navne på dekorationerne, så man kunne se hvilke roser, der var brugt.

Da vi havde fået vejret ovenpå denne oplevelse, gik vi en tur i haven, som bestemt også er en oplevelse.
 



Selvfølgelig kan man ikke forlade sådan et rosenorgie uden at have en rose med sig hjem. For mit vedkommende blev det til hele 2 roser. Jeg havde bestemt hjemmefra, at jeg ville have rosen Odyssey, men den var desværre udsolgt. ØV.

I stedet blev det til disse:

 
Blue for you


Willestrup/Eden
 


En fantastisk dag og en overvældende oplevelse rigere.
 

søndag den 28. juli 2013

Hjemme fra ferie

Så er jeg hjemme igen efter en uges dejlig ferie i Ålbæk/Skagen. Men sikke et syn der ventede mig. Haven har virkelig lidt under varmen og tørken. Græsset er helt vissent og gult og bladene er begyndt at blæse af træerne.

Det vil lige tage mig et par dage at komme mig over chokket, derfor vil jeg ikke vise billeder af elendigheden, men i stedet vise dejlige billeder fra Skagen, hvor der bestemt også er haveglæde, frodighed og kreativitet at finde.


Kreativ og dekorativ måde at bruge en gammel jolle.


 
I denne have herskede frodighed og farveglæde i en sådan grad at jeg måtte stoppe op og fotografere ind over stakittet. Håber ejerne tilgiver mig.

 
Smukke hortensia udgør beplantningen i denne lille forhave. Smukt!

 
Ægte skagenstemning, lige overfor Brøndums Hotel.

 
Igen måtte jeg have et foto ind over hækken. Total idyl.

 
Sidst den smukke solnedgang over Skiveren Strand.
 
Nu håber jeg at jeg kommer mig over min lille havedepression og får lyst til at tage fat, så det kan komme til at se ud, som jeg drømmer om.
 
Jeg vil starte med idag at tage til Rosenfestival på Hviids Planteskole, efter inspiration fra "My loving home and garden".
 
Fortsat rigtig god dag til alle :-)

mandag den 15. juli 2013

Nyfriseret hvidt

De hvide bede trængte efterhånden til en justering og frisering. Det skete så her i weekenden og det pyntede gevaldigt.

Der er blevet klippet ned og flyttet lidt rundt, samt plantet lidt nyt.
De dominerende planter i bedene er den hvide nellikerod og den hvide kvægsurt. De har efterhånden fået en vis størrelse og jeg tror jeg skal have dem gravet op og delt her til efteråret.


Lige nu blomstrer bl.a. tradescantia, salvie, nyserøllike, nøgleklokke, fyldte geranier, dagliljer, stjerneskærm, katteurt og dahlia.


Der er også en del hosta og kærmindesøster i bedene. De giver et godt spil med det brogede løv.



Et af de projekter der er i støbeskeen, er endnu et hvidt bed, med en rund siddeplads af brosten i midten. Jeg håber det kommer igang i sommerferien. Jeg kan simpelthen ikke få nok af det hvide og der er ligesom ikke plads til mere i de to bede, jeg allerede har.

søndag den 14. juli 2013

Tøsebedet

 
I September måned gravede vi tøsebedet ud. Bedet er nu ved at blive plantet til med lyserøde og pink farver. Der er stadig god plads mellem planterne, men det går den rigtige vej.
 

Jeg er rigtig glad for denne lyserøde røllike, som nærmest indeholder alle de lyserøde nuancer jeg ønsker at have i bedet.


Den søde lyserøde kattehale "Blush" er også dejlig.


Bedet ligger på en skråning op mod huset og der er som sagt stadig alt for meget bar jord.


Her er bedet set oppefra, den smukke røde dahlia er lige en tand for mørk i farven til bedet, men den får lov at blive i år, for den fylder så godt.

 
Der er også et par dejlige roser i bedet. Her er det comte de chambord i forgrunden. Og der skal så absolut flere roser til.

tirsdag den 9. juli 2013

De skønne roser

Så er det jo blevet højsæson for blomstrende roser og selvom at jeg ikke har så mange endnu, så glæder jeg mig hver dag over dem jeg har.

 
Rhapsody in blue

 
Crown princess Margareta

 
Crown Princess Margareta

 
Aicha

 
Aicha, som er den største og mest blomsterrige rose i min have indtil videre.

 
The Pilgrim

 
The Pilgrim i en bund af lodden løvefod. Fint match.

 
Jacques Cartier
 

 
Comte de Chambord