Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

onsdag den 26. december 2012

Julefred og fordybelse




Juleaften er veloverstået. Vi var 15 ialt og det var en rigtig hyggelig aften. Igår var vi til dejlig familiejulefrokost, så idag står den på total afslapning og fordybelse i min skønne julegave, Claus Dalbys nye drivhusbog. Så kan man da kun drømme om forår og lysere tider.



mandag den 10. december 2012

En dejlig juleforberedelses-lørdag

Lørdagen stod i juleforberedelsernes tegn her i huset. Min mor og jeg startede dagen med at bage småkager. Det er efterhånden en gammel fast tradition. Hele 6 forskellige slags, som jeg håber kan vare til jul, for der er rift om dem.

Om eftermiddagen var garagen omdannet til blomsterværksted med en masse gran og andet grønt, samt alverdens glimmerstads til dekorationerne.

Jeg fik produceret disse 3 dekorationer, igen med det julerøde tema:




Jeg kan bedst lide den naturlige, enkle og lidt rustikke stil uden for mange dikkedarer og så har jeg en forkærlighed for store bloklys, som vi aldrig får brændt ned, men det ser da skønt ud.

søndag den 2. december 2012

Advent

 
Mens Molly tog sig en lur fik jeg da alligevel lavet en hurtig adventskrans. Det blev ikke til den store kreative udfoldelse, men mindre må også kunne gøre det. Som det fremgår er julen helt traditionel rød her i huset i år
 
 

.


Nyt familiemedlem

Huset er på den anden for vi har fået hund. Vi tog en rask beslutning i mandags og allerede igår flyttede Molly så ind. Hun har i den grad sat sit præg på denne weekend. Hun er totalt uimodståelig og en rigtig hyggetrold, der helst skal have opmærksomhed hele tiden, så det er ikke blevet til ret meget andet end at hygge med hende.



Hun er en Cavalier King Charles spaniel og hun afløser Tulle, vores første hund, som desværre blev kørt ned i maj måned. Nu har vi brugt et halvt år på at komme os over tabet af hende, så nu er tiden altså inde til at få hund igen. Vi er allerede helt vilde med Molly og hun er bestemt en værdig afløser til Tulle.

onsdag den 21. november 2012

Udendørs julepyntning

 
Efter at have været i skoven i lørdags stod den ellers på udendørs julepyntning i søndags.
Mine 2 plantestativer som for få uger siden var fyldt af blomstrende klokkeranker er nu blevet pyntet med granguilander. Et par nisser på bænken byder gæster velkomne.
 
 


Ved hoveddøren mødes man af dette lille arrangement. Der skal ikke så meget til.





Lamperne på hver side af garageporten har fået et hjerte med et par røde kugler og en sløjfe. Og så lidt fyrtoppe i et par zinkkrukker.



Jeg havde købt 2 amarylis, som kom i et par krukker med lidt pynt og så nogle røde bloklys. Så er der taget forsigtigt hul på julehyggen her hos os.




lørdag den 17. november 2012

Uhm - friskbagt brød

 
 
Jeg er rigtig i hyggemood idag. Så jeg startede dagen med at lave dej til rugbrød efter Claus Dalbys opskrift, som du kan se her.
Det var nemt at gå til og det ser da lækkert ud, så jeg glæder mig at smage, uhm.
 
 


Og så til den mere usunde del, for jeg har også bagt cookies, efter en opskrift jeg fandt her.




Jeg har ikke smagt dem endnu, men er sikker på at det er mums.
Og så var det jo det med hyggen, for når de kommer i et glas med en julesløjfe om, så er der da dømt begyndende julehygge.



Forresten har jeg sagt til drengene, at tyveri straffes på gammeldags maner med at hånden bliver hugget af....nu får vi se hvor længe den trussel virker!

Nu vil jeg line op til frokost med friskbagt rugbrød og i eftermiddag tager jeg en tur i skoven og samler materiale til lidt dekoration i de udendørs krukker m.m.

Fortsat rigtig god lørdag til alle :-)

søndag den 28. oktober 2012

Byggeri

Vi (altså mest Flemming) er igang med at bygge et skur/garage til opbevaring m.m. i det nordvestlige hjørne af grunden.

Pt. er byggeriet dog sat lidt på stand by, da Flemming kom til at save sig i fingeren sidste søndag. Men igår kunne han ikke lade være med lige at slå¨et par brædder op, selvom at det straffer sig promte med ondt i fingeren.

Lige lidt billeder af processen indtil videre:







Håber vi bliver færdige iår, så skal det males sort til foråret. Tror det bliver rigtig fint.
Dejligt med et sted til al vores rod, så som alle mine potter og sække med muld,gødning m.m. Flemming har lovet at lave mig et plantebord, hvor jeg kan stå med mine planteting.

190 meter hæk

For et år siden plantede vi omkring 800 liguster hækplanter. Desværre er de 350 gået ud. Ærgerligt, da vi jo har rigtig travlt i forhold til at få etableret noget læ her på grunden.

Planterne er købt igennem Bilka og vi har selvfølgelig reklameret over de udgåede hækplanter, så i torsdags fik vi leveret nye hækplanter.

Nu har vi så fået udskiftet de udgåede hækplanter med nye og forhåbentlig livskraftige planter.
En træls opgave, men skønt at det nu er gjort:




torsdag den 18. oktober 2012

Planter til halv pris

Så har jeg været på planteskole igen. Det er jo ikke til at stå for, når man spotter en annonce, der lover halv pris på alt. Så turen gik til Lundhede Planteskole. Desværre har Lundhede lukket planteskolen og er nu udelukkende forbeholdt onlinesalg, men så havde de alligevel besluttet at holde åbent her i uge 42, for at sælge ud af resterne.

Der var desværre ikke så meget at komme efter, men lidt fristelser kom alligevel med hjem.



Busken med de smukke røde efterårsfarver er en Cornus Kousa "Satomi"


Det blev til 2 hortensiaer, en Hydrangea serrata "Blue Bird" og denne Hydrandea paniculata "Kyushu"

Jeg fik også en rose "Winchester Cathedral" samt 4 stauder: lyserød staudesalvie, Geranium "Apfelblüte", Solhat "dobbeldecker" og "Sunrise".


Problemet er nu bare at få dem plantet, da hele haven er en stor mudderpøl, så jeg håber på lidt tørvejr. Det vil også være dejligt med tørvejr, så jeg kan få sat mine indkøbte løg:

mandag den 8. oktober 2012

Hyggelige kroge og pladser i haven

Noget af det jeg synes er særlig vigtigt i haven, er at der er mange hyggelige kroge og siddepladser rundt omkring. Jeg har dog fundet ud af, at det er rigtig svært at få lavet disse hyggekroge i en så stor have som min. Det vil komme til at tage flere år, at få lavet læ og små åndehuller i helt ny og åben have.

Et af de steder jeg har store forhåbninger for er drivhuspladsen. Nu har vi fået sat wire op og jeg har fået bundet de espalierede frugttræer til. Det kan da kun gå hen og blive en dejlig plads, forhåbentlig allerede næste sommer :-)


søndag den 7. oktober 2012

Krukker

Et par billeder af mine krukkeopstillinger. Det er ikke blevet til så meget med krukkerne i år, dels fordi der er så lidt læ her i vores nye have, at krukkerne simpelthen blæser omkuld, dels fordi en del af mine krukker blev kasseret i forbindelse med flytningen.

 
Det smukke fad/fuglebad har min mor støbt i beton. Formen er et hostablad.
 

 
Jeg har været på glaskursus flere gange og glasset i rionettet har jeg lavet på sådan et kursus. Jeg har netop været afsted igen og fik bl.a. lavet nyt juleglaspynt, som skal i rionettet her om en måneds tid.


Flemming har sneget sig med på billedet. Han er her igang med forberedelserne til vores byggeprojekt. Mere om det senere.

søndag den 30. september 2012

Haven under vand

 
Jeg er sikkert ikke den eneste, som har en have, der i øjeblikket nærmest står under vand. Den sidste uges vejr med regn og rusk har virkelig været hård ved haven.

Her er lidt billeder fra et øjeblik med tørvejr idag.

 



Tøsebed

 
Sidste søndag lavede vi endnu et nyt bed. Det kom sig egentlig af at jeg lørdag aften fandt lyserøde perlehyasinter hos Isabella Smith og jeg bestilt straks 20 stk. Men hvor skulle jeg nu gøre at dem. Altså udtænkte jeg straks et tøsebed, som udelukkende skal bestå af planter med lyserøde og pink blomster.
 
Søndag morgen tilkaldte jeg hjælp, i form af min mor, og så gik vi ellers igang med at grave græstørv af. Det er altså lettere sagt end gjort i den tunge lerjord vi har, men ved middagstid var der altså et nyt bed.
 
 

 
Inden dagen var omme havde jeg fået flytte og delt nogle af de tøsestauder, jeg havde opmargasineret i højbedene, ud i det nye bed. Enig, det ser ikke ud af meget, men man skal jo starte et sted!!! Så nu øsnker jeg mig lyserøde stauder og roser i stor stil.



lørdag den 22. september 2012

Hvor heldig kan man være

 
Se lige en smuk buket jeg fik igår af min svigerinde, som bestemt også har grønne fingre. Buketten er bare lige lidt af det hun har i sin have lige nu: dahlia, blomster fra hvid sommerfuglebusk, hostablade, gulerodstoppe, Zennia, Verbena hastata, lammeøre m.m. SMUKT IKK?
 
 
 

tirsdag den 18. september 2012

Klokkeranker

Så er der endelig blomster i mine klokkeranker. Den hvide er sprunget helt ud og den blå er meget tæt på. De er da smukke.

De blå har fået fine stativer at klatre på, hvorimod de hvide blot har fået 3 bambuspinde. Det må jeg gøre bedre til næste år.






 

Frøene er fra Claus Dalbys frøpakker i Bilka.
Jeg satser på selv at tage frø i år, så jeg har til næste års forbrug.