Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

mandag den 10. december 2012

En dejlig juleforberedelses-lørdag

Lørdagen stod i juleforberedelsernes tegn her i huset. Min mor og jeg startede dagen med at bage småkager. Det er efterhånden en gammel fast tradition. Hele 6 forskellige slags, som jeg håber kan vare til jul, for der er rift om dem.

Om eftermiddagen var garagen omdannet til blomsterværksted med en masse gran og andet grønt, samt alverdens glimmerstads til dekorationerne.

Jeg fik produceret disse 3 dekorationer, igen med det julerøde tema:




Jeg kan bedst lide den naturlige, enkle og lidt rustikke stil uden for mange dikkedarer og så har jeg en forkærlighed for store bloklys, som vi aldrig får brændt ned, men det ser da skønt ud.

1 kommentar:

  1. Dejligt at småkagerne er bagt, og holder de ikke helt til jul, så pyt de smager allivel bedst inden :-) Fine dekorationer, jeg er også vild med bloklys, mine bliver heller aldrig brændt ned, men det gør de så til gengæld bagefter i mine lanterner. K.H. Fru Pedersen :-)

    SvarSlet