Det vil lige tage mig et par dage at komme mig over chokket, derfor vil jeg ikke vise billeder af elendigheden, men i stedet vise dejlige billeder fra Skagen, hvor der bestemt også er haveglæde, frodighed og kreativitet at finde.
Kreativ og dekorativ måde at bruge en gammel jolle.
I denne have herskede frodighed og farveglæde i en sådan grad at jeg måtte stoppe op og fotografere ind over stakittet. Håber ejerne tilgiver mig.
Smukke hortensia udgør beplantningen i denne lille forhave. Smukt!
Ægte skagenstemning, lige overfor Brøndums Hotel.
Igen måtte jeg have et foto ind over hækken. Total idyl.
Sidst den smukke solnedgang over Skiveren Strand.
Nu håber jeg at jeg kommer mig over min lille havedepression og får lyst til at tage fat, så det kan komme til at se ud, som jeg drømmer om.
Jeg vil starte med idag at tage til Rosenfestival på Hviids Planteskole, efter inspiration fra "My loving home and garden".
Fortsat rigtig god dag til alle :-)
Mon ikke det er godt til at komme over havedepressionen altså med et besøg på Rosenfestivalen, det tror jeg bestemt. Fine billeder fra Skagen, jeg kan godt forstå, du blev ked af det, da du kom hjem og så al elendigheden, så trist.
SvarSlet