Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

søndag den 20. april 2014

Ikke langt fra tanke til handling

Nogle gange skal noget overvejes meget grundigt inden man får sat et projekt igang og andre gange er der ingen betænkningstid.

Sidste weekend nævnte jeg for Flemming, at jeg havde tænkt på, om ikke vi skulle lave et lille stykke stakit ved vores sydvendte terrasse. Både for at skærme lidt for indkig, da vi bor ud til en stærkt trafikkeret vej, men også for at give lidt læ.

Idag har min søde mand så ført det projekt ud i livet.




 
Stakittet er lavet ud fra samme princip som det andet stakit vi har og jeg synes det er blevet rigtig fint.
Jeg ønskede mig en lille hylde på bagsiden, så der kunne være lidt pynt, men også så der er fralægningsmuligheder, når der skal grilles. Det ønske fik jeg opfyldt og jeg er sikker på at vi nu vil komme til at bruge denne terrasse rigtig meget.

Stakittet skal selvfølgelig males sort, men så synes jeg også at det har forandret terrassen fuldstændigt. Det er ligesom blevet hyggeligere og lidt mere intimt.

5 kommentarer:

  1. Hej Dorthe
    Hvor er det dejligt med små projekter der kan blive udført med det samme ;)
    Det ser supergodt ud, og dejligt med lidt afskærmning ;)

    SvarSlet
  2. Det er altså et rigtigt fint stakit, det tilfører ligesom terrassen en dimension, og så har det jo flere funktioner også. Ros til din mand for veludført arbejde :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det et flot statik. Vi skal også i gang med projekt stakit - dog lidt mere omfattende. Og jeg kunne godt tænke mig et stakit i stil med dit. Vil du afsløre hvor brede fagene i dit nye stakit er? Jeg spørger fordi jeg er i tvivl om hvor mange brædder vi skal sætte på vores/hvor stort mellemrummet mellem brædderne er, da vi allerede har stolper fra det gamle stakit, som er blæst omkuld i den seneste storm.

    SvarSlet