Der er meget at glædes over i haven lige. Tulipaner er virkelig noget der giver farve til bedene her i forårshaven. I mit orange bed, som jeg etablerede sidste sommer, blomstrer de to forskellige slags tulipaner, som jeg lagde i efteråret. Bedet er selvfølgelig stadig lidt bart og derfor lyser tulipanerne også ekstra op. Jeg nyder synet.
Noget andet der understreger farveholdningen i bedet er det mørke løv på de øvrige planter. Der er bl.a. roser, vortemælk, blærespirea, bronzefennikel og de to papirbarkløn. Det skal nok ende med at blive rigtig flot og flammende.