Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

fredag den 17. maj 2013

Trillium

Jeg har en svaghed for trillium. Jeg synes simpelthen det er en perfekt komponeret blomst med de gentagne 3 blade. Jeg har efterhånden købt en del, men ikke alle er blevet behandlet lige pænt i forbindelse med flytningen, så nu har jeg kun 5 forskellige tilbage. De står stadig i store plastikbaljer, men skal altså snart plantes ud i haven.

Den hvide fyldte er simpelthen darlingen over dem alle. Helt fortryllende.

 
Den står her i en balje og kæmper om pladsen med en plettet tvetand. Ikke fair betingelser for så smuk en plante.



De lyserøde og mørkrøde er også smukke De har nu stået sammen i en balje i over 2 år. Jeg må altså have fundet et godt sted til dem i haven.




mandag den 13. maj 2013

Blomster i bybilledet

I skal altså lige se hvordan blomster kan tage sig ud i bybilledet. Her i Holstebro er man rigtig god til at lave frodige blomstrende indslag og dette er bare et enkelt eksempel, taget ud af sidevinduet i bilen. Er det ikke bare flot?

søndag den 12. maj 2013

Det eksploderer

Hold da helt op hvor går det stærkt lige nu. Kombinationen af det lidt lunere vejr og så den regn vi har fået de sidste par dage har gjort at haven eksploderer. Man kan næsten se planterne gro, så hurtigt går det.

Det er bare den bedste tid på året, alt er frisk og lysegrønt, så man må bare trække den friske luft helt ned i lungerne og nyde livet.

Her er lige lidt billeder fra de hvide bede, hvor løgplanterne virkelig gør deres bedste.

 
Tulipan Purissima i forgrunden og Spring Green i baggrunden.

 
Narcisser

 
Narcisser og bloget kærmindesøster.

 
Hvid løjtnantshjerte og Narcisser Mount Hood.
 

 
Dejlig frodighed og enorm vækst indenfor de sidste dage.

fredag den 10. maj 2013

Det gule bed

Jeg er så glad for mit gule bed. Kraftigt inspireret af Claus Dalby har jeg jo holdt bedet i helt lysegule toner og jeg synes det er så fint. Bedet er aflangt og grundstammen er 6 danica thujakugler, en lysegul magnolia og 2 roser, The Pilgrim og Aica.



Lige nu blomstre lysegule anemoner og narcis Minnow




Der ud over har jeg fyldt op med stauder, enten med gult eller broget løv eller med gule blomster. Det er bl.a. akeleje, geranium, arisema, engblomme, stjerneskærm, lodden løvefod og daglilje.










Der er også en del hosta i bedet. De fleste har dog ikke rigtig vist sig endnu, men de titter nok snart op.






torsdag den 9. maj 2013

En lille yndighed

Den fyldte blodurt, Sanguinaria candensis, synes jeg er så fin og yndig. Jeg har den med fra min tidligere have, hvor den stod i mit skovbed. Her har den foreløbig fået plads i et af højbedene, hvor den trives og breder sig fint ind mellem jordbærerne. Jeg må vist hellere få fundet en mere blivende plads til den.







Desværre er det en kort fornøjelse og pludselig en dag ligger alle de fine hvide kronblade på jorden og man må se frem til igen at nyde den lille yndighed til næste år.

mandag den 6. maj 2013

Lyden af vand

Der er noget beroligende over lyden af vand og vi har haft planer om at få etableret vores vandsten på terassen. Idag blev så dagen, hvor denne plan blev ført ud i livet.

Flemming gik igang omkring kl. 10.30 og 3 timer senere var det nye lille bed med vandstenen en realitet.

Det var forholdsvis nemt at gå til for vi havde det hele i forvejen. Vandstenen og det øvrige havde vi med fra vores forrige bolig. Dejligt at det nu er etableret og stor ros til min søde mand for indsatsen.







Vi skal lige have købt en sæk pyntesten mere, så jorden er helt dækket rundt om vandstenen, men så er det også helt færdigt.

søndag den 5. maj 2013

Plantemarked

Første lørdag i maj måned er der plantemarked på Gimsinghoved i Struer. Det er blevet en fast tradition at min mor og jeg drager afsted og intet må komme i vejen for denne begivenhed. Igår var ingen undtagelse. Vi skulle godt nok til 95 års fødselsdag kl. 12.30, men vi nåede det alligevel.

Der er altid mange stadeholdere og rigtig gode indkøb at gøre. I år var ingen undtagelse og jeg fik da også, som sædvanligt, købt en masse bl.a. flere geranier, en hvid glausidium, flere anemoner, en magnolie Soulangiana, Rølliker, en rabarber og meget mere.




Min rabarber. Jeg drømmer om rabarbertærter m.m. uhm.


Den smukke hvide Glausidium, som jeg har købt før, men det lykkedes mig ikke at få den til at overleve, så jeg håber på bedre held denne gang.


 
 
Og yndige anemoner.
 
De fleste planter er kommet i jorden og resten skal jeg nok nå at få plantet inden jeg går i min seng i aften.