Velkommen til min blog

Velkommen.
Dejligt at du kiggede forbi. Håber du vil synes det er interessant at følge med i skabelsen af min drømmehave. Giv gerne din mening til kende med en kommentar.

torsdag den 6. juni 2013

Fantastisk dag i Geografisk Have

Igår var jo en af haveårets højdepunkter "Plantemarked i Geografisk Have i Kolding". Min mor og jeg startede dagen med kaffe og nybagte boller og så gik turen ellers sydøstover. Vi ankom kl. 10.15 og måtte stå i kø et kvarters tid inden vi blev sluppet ind i paradis.

Det var perfekt vejr og der var rigtig god stemning og masser af fristelser for havetosser som mig. Jeg havde alt for travlt med at handle til at få taget billeder, så det blev bare til et par stykker fra bænken, hvor vi spiste vores medbragte mad.



Det er perfekt, at der er lavet planteopbevaring, hvor man kan få læsset sine indkøb af, så de står trygt og godt til man skal hjem. Problemet er bare, at man mister overblikket over omfanget af sine indkøb og da vi skulle hjemad, virkede det lidt uoverskueligt, at skulle bære alle indkøbene ud på en gang, men det gik.



Her ses vores samlede indkøb og vi er igang med at pakke sammen, så det er muligt at transportere alle planterne i 2 x 2 hænder.

Vel hjemme igen var det tid til at gøre status over indkøbene og glæde sig over de skønne planter jeg har fået købt. Der er bl.a. købt ind til et nyt bed, som jeg har i tankerne. Et bed fyldt med varme farver i gyldne og orange farver.



 
 
Her er nogle af indkøbene til det nye bed. En Physcoarpus Opulifolus "Diablo D'or" og 3 Heuchera "Caramel.



Her ses 3 forskellige Centaurea, som skal plantes i det violette bed. I nederste højre hjørne skimtes en rød fligebladet hyld "Black Lace". Den skal i tøsebedet.


Bagerst til venstre står 2 stk. papirbarkløn, Acer Griseum. De skal også i det nye bed. Forest med de store blade er en paraplymagnolia, Magnolia Tripetala. Der ud over er der rød kvan, morgenstjernestar, 3 dagliljer, rose "Lady of Charlott", langsporet gul akeleje "Yellow Queen", Aralia Cordata "Sun King", stenhøjsakeleje, Aksrapunsel og en enkelt geranium.

Jeg kan jo læse, at jeg bestemt ikke er den eneste, der havde en dejlig dag i Kolding.

Fortsat rigtig god dag til jer alle.

8 kommentarer:

  1. Hej Dorthe.Kan se at du havde en god tur til Kolding med din mor......og i fik da handlet igennem.Men hvorfor kom i ikke hen til bloggerteltet og hilste på alle os bloggere.Det kunne da havde været hyggeligt......og der var dejligt hjemmebag og kaffe.Og der var også plads til opbevaring af planter.har lavet et indlæg derfra. God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Næste år kigger jeg helt sikkert op i blogteltet. Har set dit indlæg og det ser bare rigtig hyggeligt ud. Hilsen Dorthe

      Slet
  2. Det var virkelig en skøn dag i Geografisk Have i går, og du har da fået skønne planter med hjem. Mange mennesker, ja.... Jeg har slet ikke styr på om du kiggede op til os ved blogtræffet? Hvis ikke, så må du endelig hilse på til næste år.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kiggede ikke op, var fuldstændig koncentreret om at udvælge de perfekte indkøb, men næste år vil jeg helt sikkert være med til blogtræffet. Hilsen Dorthe.

      Slet
  3. Hej Dorthe
    Super flotte planter du har købt, det bliver spændende med dit nye bed. Jeg håber du ikke har det helt så tørt hos dig, som vi har ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi. Jo her er også tørt, men vi har en meget sej lerjord, så det hjælper lidt på det. Hilsen Dorthe

      Slet
  4. Fine planter du har købt ærgerligt at vi ikke mødtes. Men mon ikke du bor så du kan køre til Rhododendronhaven for at købe Charles Dickens.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Rhododendronhaven er da bestemt indenfor en overskuelig afstand, så det vil jeg da prøve. Tak :-)

      Slet