Campanula

Dejligt at kunne smugstarte med lidt sommerblomster, selvfølgelig med tanke på at vi nok ikke er sluppet helt af med nattefrosten. Jeg kunne bare ikke stå for denne skønne campanula, som nu pynter på havebordet.

Sikke et vejr

Så kom solen endelig, efter nogle dag med skyer, regn og blæst, tittede solen idag frem og det har været perfekt havevejr. Stadig lidt blæsende, men dog det bedste forårsvejr i år indtil nu.

Jeg har haft andre gøremål idag, men sidst på eftermiddagen blev der tid til lidt havearbejde. Skønt at kunne komme i jorden igen. Jeg har fået klippet ned og gjort rent i mine 2 hvide bede foran huset, så nu er de i det mindste klar til sæson 2013.

Glæden var stor da jeg så at der er spirer i en af mine ynglinge, den hvide løjtnantshjerte

Den hvide lungeurt "Sissinghurst white" er også en dejlig tidlig forårsstaude

Det ser jo noget bart ud i bedene, men der gemmer sig en del under jorden endnu, så de 2 bede skal nok blive fyldt ud, når det bliver sommer.

Knust granit

Det er egentlig ikke fordi jeg er fan af al den knuste granit der de sidste 10 år har invaderet de danske haver, men nu er det altså blevet tid for os at få gjort noget ved indkørsel og "vendeplads". I dag har vi derfor fået leveret 35 tons knust granit.

Flemming er med det samme gået igang og første sted der blev dækket af granit var pladsen omkring mine højbede. Det pyntede!

Vi manglede havemøbler til drivhuspladsen, nu hvor træmøblerne er flyttet ind i drivhuset, så der er også blevet investeret i nye møbler og så fik jeg lige 3 nye krukker, som har fået hver sin rhododendron. Jeg er rigtig glad for resultatet.

Indhegning til Molly

En af punkterne på vores to-do-liste for i år var at få indhegnet en del af haven, så Molly har et sted at færdes frit uden snor. Vi bor lige op af en stærkt befærdet vej og mistede sidste forår vores første hund, som blev påkørt af en bil. Denne gang tager vi ingen chancer, så derfor er der nu lavet indhegning som en kombination af trådhegn og stakit. Vi valgte stakit ned mod vejen, for på den måde at afskærme, da hele grunden jo før var fuldstændig åben for indkig.

Det er jo ikke just smukt, men når det bliver malet sort, så hjælper det vel.

Molly nyder sin frihed, nu hvor hun både kan være med i drivhuset, på terrassen og ved trampolinen.

Livstegn

Der har været fuldstændig dødt her på bloggen de sidste 3 uger. For det første vi har været ramt af influenza, først måtte jeg bukke under og nu har Flemming være syg hele påsken. For det andet fordi der ikke sker ret meget i haven p.g.a. vejret. Jeg havde glædet mig til at påsken skulle være startskuddet til en ny havesæson, men sådan skulle det altså ikke være, eftersom alt er i vinterhi og frosten gør det umuligt at komme i jorden.

Dog har de sidste par dage budt på dejlig solskin og der har været skønt i drivhuset, så jeg har fået indrettet og fundet nogle af de ting frem, som har været gemt af vejen i ventetiden, indtil drivhuset var en realitet.

Her er lige nogle billeder fra drivhuset, der er godt nok ikke så frodigt endnu, men det skal nok komme:

Hvis I undrer jer over hvad der er i krukkerne med jord i, så er det et forsøg på at få mine løg, hyasinter og tulipaner, som aldrig kom i jorden ude i bedene, til alligevel at blomstre. Håber det lykkes.
Fortsat god 1. april til alle og lad os så få noget forår!

Tidligt forår i krukker

 

I starten af ugen blev jeg angrebet af forårskådhed og plantede et par zinkbeholdere til med søde forårsbebudere. Jeg har stillet dem på hver sin side af indkørslen og håber at de klarer sig igennem den hårde frost vi har haft de sidste par dage.

 

 

Her er det færdige resultat, som består af:

 

Yndige hvide hornvioler

 

En hvid julerose med masser af bristefærdige knopper

 



 

og skønne blomster

 

og en broget efeu i hver beholder

Jeg er så glad idag!

Og det er jeg fordi Flemming har knoklet og nu er drivhuset lukket. Det har været en hård kamp, men nu er al glas og plexiglas sat i og det ser helt fantastisk ud.
Drivhuset er jo et gammelt hus, som jeg fik via min mor. Vi skulle så selv tage det ned og flytte det. En del af glasset var gået itu og al plexiglasset var gået i tusinde stykker.
Vi har eksperimenteret med plexiglas og det er blevet noget dyrere end det havde behøvet at blive, fordi vi ikke havde en skid forstand på det.
Flemming har fået lært at skære glas, men det har kostet blod, sved og en hel del smadret glas.

Alt dette er nu glemt for se lige her.... Mit drivhus:

Jeg glæder mig sådan til at tage det ibrug og allerede idag kunne vi mærke solens stråler varme huset op, så der vil snart blive drukket den første kop kaffe derude.